Google Bogforlig

Hjælp


POLITIK OM BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Sidst opdateret den 31. december, 2008

  1. Generelt

    Denne politik om beskyttelse af personoplysninger gælder for Google Bogsøgningsforligets hjemmeside ("Forligshjemmesiden"), som er blevet oprettet af Rust Consulting, Inc. ("Forligsadministratoren") med henblik på at oplyse om, samt modtage og behandle krav i forbindelse med, Google Bogforliget ("Forliget"). Forligsadministratoren vedligeholder Forligshjemmesiden, som i fremtiden vil blive vedligeholdt af Bogrettighedsregistret ("Registret"). For så vidt angår denne politik om beskyttelse af personoplysninger, henvises der til Forligsadministratoren, Registret og Gruppesøgsmålets sagførere som "vi" eller "os." Google Inc. yder os teknisk support samt værtstjenester.

    Denne politik om beskyttelse af personoplysninger er gældende for oplysninger som du indsender via Forligshjemmesiden, på trykte Kravformularer, eller på anden vis. Denne politik om beskyttelse af personoplysninger er ikke gældende for oplysninger som er offentligt tilgængelige, indhentet på lovlig vis fra kilder udefra, eller som du muligvis indsender til andre hjemmesider eller i forbindelse med andre programmer, herunder Google Bogsøgnings Partner programmet.

    Vi og Google vil kun anvende dine oplysninger i overensstemmelse med denne politik om beskyttelse af personoplysninger, eller på anden vis som du måtte bemyndige. Begrænsningerne for Google's brug af dine oplysninger er fuldt beskrevet nedenfor i Afsnit IV.

    Vi forbeholder os retten til at ændre denne politik om beskyttelse af personoplysninger når som helst, så længe ændringerne er i overensstemmelse med Forligsaftalen. Hvis vi foretager nogen ændringer, vil vi offentliggøre dem på Forligshjemmesiden sammen med datoen for ændringen, og hvis du forsyner os med en e-mail adresse, vil vi desuden sende dig en e-mail i tilfælde af, at der foretages nogen væsentlige ændringer i denne politik. .

    Vi anbefaler, at du gennemlæser denne politik om beskyttelse af personoplysninger, så du er bekendt med vore praksis vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik, kan du når som helst kontakte os via e-mail adressen eller postadressen som er angivet i det sidste afsnit af polikken.

    Hvis termer er skrevet med stort i denne politik om beskyttelse af personoplysninger, har termerne samme betydning som i Forligsaftalen, medmindre der gives en anden definition i denne politik.


  2. Oplysninger som indsamles

    1. Personlige Identifikationsoplysninger

      I denne politik skal "Personlige Identifikationsoplysninger" forstås som oplysninger der identificerer dig eller kan anvendes til at identificere eller kontakte dig, herunder dit navn, gadeadresse, email adresse, telefonnummer, personnummer, identifikationsnummer hos skattemyndighederne, samt din computers unikke identifikationsoplysninger. Vi indsamler Personlige Identifikationsoplysninger flere forskellige steder på Forligshjemmesiden, for eksempel når du:

      • Registrerer dig for at modtage Meddelelsen om Gruppesøgsmålsforliget og andre oplysninger om Forliget;

      • Åbner en konto i Registret eller redigerer i dine kontooplysninger i Registret;

      • Kontakter os via Forligshjemmesiden for at få oplysninger fra os eller med henblik på andet i forbindelse med Forliget;

      • Gør krav på dine Bøger og Bilag for at deltage i Forliget;

      • Administrerer dine Bøger og Bilag, herunder fjerner dine Bøger, anmoder om at dine Bøger ikke bliver digitaliseret, ekskluderer dine Bøger eller Bilag fra Visningsbrug samt inkluderer dine Bøger i Visningsbrug; og

      • Framelder dig Forliget.


    2. Andre oplysninger

      Vi modtager muligvis data som sendes fra din browser, eller som resultat af Forligshjemmesidens brug af "cookies."

      Når du besøger Forligshjemmesiden, sender vi én eller flere cookies - en lille fil som indeholder en streng af tegn - til din computer. Vi anvender cookies af flere grunde, blandt andet for at vi kan registrere, hvornår du har logget dig på Forligshjemmesiden, så vi kan give dig adgang til din konto når du er logget på, for at kunne gemme dine præferencer med hensyn til sprogvalg og gøre det lettere for dig at bruge Forligshjemmesiden. Du kan muligvis kontrollere hvordan cookies benyttes, ved at konsultere din internet browser software.

      Derudover kan det være, at din browser sender os informationer, for eksempel om dine anmodninger til Forligshjemmesiden, din IP-adresse, browsertype, dit browsersprog samt datoen og tidspunktet for din anmodning.

  3. Brug af oplysninger

    Vi vil kun bruge eller udlevere dine oplysninger i overensstemmelse med denne politik om beskyttelse af personoplysninger, eller på anden vis som du måtte bemyndige. Dine oplysninger kan blive brugt i forbindelse med vores forvaltning af Forliget, herunder til at besvare dine forespørgsler, anvisninger og anmodninger vedrørende Forliget, til behandling og administration af krav og udbetalinger (f.eks. til at udbetale beløb som du måtte have til gode i henhold til Forliget), til at effektuere Forliget (herunder benytte dit indhold i overensstemmelse med Forliget), samt til at forbedre vores tjenester i forbindelse med administrationen af Forliget. Dine oplysninger kan også blive brugt, når vi skal kommunikere med dig om Forligets status, om anvendelserne af dine Bøger og Bilag i henhold til Forligets bestemmelser eller andre aftaler, om de ydelser som Forliget giver mulighed for, og om anliggender som vedrører Registret.

    De Personlige Identifikationsoplysninger som vi indhenter fra dig via Forligshjemmesiden vil ikke blive knyttet sammen med de Personlige Identifikationsoplysninger som vi indhenter fra andre kilder end dig eller udenom Forligshjemmesiden, undtagen i forbindelse med de former for anvendelse som er specificeret i denne politik, med mindre sådanne oplysninger er offentlige eller du har bemyndiget os til andet.

    Med undtagelse af hvad der fremgår af denne politik om beskyttelse af personoplysninger, eller hvad du måtte have bemyndiget os til, vil vi ikke udlevere nogen af dine Personlige Identifikationsoplysninger til nogen andre personer. Oplysninger om dine Bøger og Bilag som du forsyner os med, kan blive udleveret, så længe vi ikke udleverer dine Personlige Identifikationsoplysninger. Derudover kan vi udlevere oplysninger fra dig og andre i sammenhobet form, så enkeltindivider ikke kan identificeres, med enhver anden person, herunder medlemmer af offentligheden.

    I henhold til Forligsaftalen vil vi offentliggøre, om hvorvidt der er blevet gjort krav på en Bog, samt identiteten på kravstilleren. Hvis du imidlertid har rimelige betænkeligheder vedrørende offentliggørelsen af din identitet, kan vi beslutte ikke at offentliggøre den. Hvis du således gør krav på en Bog, men ikke ønsker at få din identitet offentliggjort, bedes du kontakte os på privacy@rustconsulting.com.

    Hvis du ikke ønsker at Google skal kende din identitet, bedes du kontakte os på privacy@rustconsulting.com og oplyse os om, at du ønsker at gøre krav på en Bog eller et Bilag under et dæknavn. Derudover kan du vælge at benytte et dæknavn på den trykte Kravformular, og instruere os om kun at forsyne Google samt Eksterne Kontrahenter med dæknavnet. Ydermere, hvis du har udgivet din Bog eller dit Bilag under et pseudonym, og hvis du angiver dette på en trykt Kravformular eller ved at kontakte os på privacy@rustconsulting.com, vil vi kun udlevere det pågældende pseudonym til Google samt Eksterne Kontrahenter.

    Når du indsender et krav vedørende en Bog eller et Bilag, vil dit navn (eller dæknavn) blive gjort tilgængeligt for andre kravstillere til det samme værk. Hvis en anden person gør krav på et værk som du også har gjort krav på, og de to krav er i konflikt med hinanden, vil vi muligvis kontakte dig med oplysninger om, hvordan du og den anden kravstiller kan komme i kontakt med hinanden, med henblik på at løse konflikten. Vi vil ikke udlevere dine kontaktoplysninger til andre kravstillere uden din udtrykkelige tilladelse.

    I henhold tilForligsaftalen, er vi forpligtet til at dele visse oplysninger, som du forsyner os med, med Google, herunder din identitet (eller dæknavn), en liste over Bøger og Bilag som du har gjort krav på, anvisninger med hensyn til administrationen af Bøger og Bilag (herunder anmodninger om Fjernelse af Bøger og eksklusion eller inklusion af Bøger og Bilag) og andre anvisninger vedrørende Bøger og Bilag. Hvis du pålægger at din Bog skal Fjernes, vil den oplysning også blive udleveret til de Fuldt Deltagende Biblioteker. Derudover vil offentligheden være i stand til at finde ud af, hvilke anvisninger du måtte give vedrørende administrationen af dine Bøger eller Bilag, hvis disse anvisninger fører til ændringer i visningen eller brugen af Bøgerne eller Bilagene. Vi er også forpligtet til at gøre Google i stand til at få bekræftet dine kontaktoplysninger, på en måde som ikke røber dine kontaktoplysninger overfor Google, men som gør det muligt for Google at få bekræftet om de kontaktoplysninger du har givet os er de samme oplysninger, som Google måtte indhente på anden vis.

    De oplysninger som du giver i forbindelse med at du framelder dig Forliget, kan blive udleveret til Retten og Forligets parter, og navnene på de personer, som framelder sig, vil blive opført i et offentligt tilgængeligt bilag til den Endelige Retskendelse og Pålæg om Afvisning.

    Vi har også ret til at bruge oplysninger, eller dele oplysninger med tredjeparter, når vi er i den gode tro og under den klare opfattelse, at adgang til, brug, bevarelse eller udlevering af oplysningerne med rimelighed er nødvendig for (a) at efterleve den juridiske proces eller i øvrigt opfylde enhver gældende lov eller bestemmelse; eller (b) forhindre bedrageri eller overhængende skade, sørge for oplysningernes sikkerhed eller udbedre tekniske problemer. .

    Vi har ret til at bruge uafhængige kontrahenter, forhandlere og leverandører ("Eksterne Kontrahenter"). Hvis vi bruger Eksterne Kontrahenter til at hjælpe os med behandlingen af dine oplysninger, kan vi udlevere dine oplysninger til dem eller modtage dine oplysninger fra dem. Inden vi udleverer nogen oplysninger til en Ekstern Kontrahent, vil vi som minimum kræve, at kontrahenten indvilger i at overholde vores forpligtelser i henhold til denne politik om beskyttelse af personoplysninger, med hensyn til oplysninger som kontrahenten, i sin egenskab af vores Eksterne Kontrahent, modtager fra os eller dig.

    Vi samt vores Eksterne Kontrahenter kan behandle dine oplysninger på servere i USA og i andre lande. Vi har ret til at behandle dine oplysninger på servere udenfor dit eget land.

  4. Google

    Google vil modtage dine oplysninger enten (1) i sin egenskab som vært for Forligshjemmesiden eller (2) i henhold til Forligsaftalen.

    Google som vært for Forligshjemmesiden

    Når du giver os oplysninger via Forligshjemmesiden, vil Google, i sin egenskab som hjemmesidens vært, modtage dine oplysninger. Google har indvilget i ikke at bruge eller udlevere (bortset fra til os) sådanne oplysninger til noget formål, herunder til enhver form for reklame, undtagen for at effektuere Forliget eller når Google er i den gode tro og under den klare opfattelse, at brugen eller udleveringen med rimelighed er nødvendig for (a) at efterleve den juridiske proces eller i øvrigt opfylde enhver gældende lov eller bestemmelse; eller (b) forhindre bedrageri eller overhængende skade.

    Google som modtager af oplysninger i henhold til Forligsaftalen

    I henhold til Forligsaftalen vil vi dele visse oplysninger med Google. Ifølge Forligsaftalen skal Google vedligeholde og holde alle Personlige Identifikationsoplysninger, som vi forsynder Google med, under streng fortrolighed. Forligsaftalen foreskriver også, at Google ikke må bruge eller udlevere sådanne oplysninger til nogen andre formål end effektuering af Forligsaftalen. De eneste to undtagelser til disse begrænsninger er (a) hvis de Personlige Identifikationsoplysninger er offentligt tilgængelige eller indhentet lovligt af Google fra andre kilder; eller (b) hvis brugen eller udleveringen er bemyndiget af dig eller udleveringen er påkrævet ifølge loven. .

  5. Adgang til og fjernelse af oplysninger

    Du kan når som helst anmode om at adgang til dine Personlige Identifikationsoplysninger hos os, ved at kontakte os på nedenstående e-mail- eller postadresse. Du kan også ændre i dine Personlige Identifikationsoplysninger hos os, ved at redigere i dine kontooplysninger på Forligshjemmesiden.

    Du kan anmode om, at vi sletter dine Personlige Identifikationsoplysninger, som vi har gemt i elektronisk form. Vi vil imødekomme sådanne anmodninger, men vi kan ikke garantere, at alle sådanne oplysninger vil blive slettet, da rester af disse oplysninger kan stadig være lagret i sikkerhedskopier og andre medier. Bemærk venligst, at hvis dine Personlige Identifikationsoplysninger slettes helt eller delvist, kan det have konsekvenser for dine muligheder for at deltage i Forliget, herunder for din ret til at gøre krav på en Bog eller et Bilag.

    Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik om beskyttelse af personoplysninger, eller ønsker at kontakte os, kan du e-maile os på privacy@rustconsulting.com eller kontakte os pr. brev på adressen Settlement Administrator, c/o Rust Consulting, Inc., P.O. Box 9364, Minneapolis, MN 55440-9364.